Den Danske Flåde 1850-1943: som fotograferne så den - Søren Nørby & Jakob Seerup

Den Danske Flåde 1850-1943: som fotograferne så den

von Søren Nørby & Jakob Seerup

  • Veröffentlichungsdatum: 2014-03-10
  • Genre: Militärgeschichte

Beschreibung

Øjebliksbilleder fra flådens historie
Med en kystlinje på mere end 7300 km har Danmark naturligt nok altid været søfartsnation, og den danske flådes historie er derfor også en væsentlig del af vores fælles danmarkshistorie. Med kameraets opfindelse i midten af 1800-tallet kunne historien dokumenteres på en helt ny måde og i et omfang, som ikke tidligere var set. Og forevigelsen var ikke kun de smukke fregatters og korvetters knejsende master eller de højtdekorerede officerer forundt. Også livet om bord, arbejderne og det menige mandskab blev nu afbilledet i en dagligdag, som maleriet kun vanskelig kunne fange, men som kameraet kunne gengive med en hidtil uset realisme.
Fra de tidligste fotografier i 1850’erne og frem til flådens sænkning i 1943 fortælles om en af de vigtigste perioder i den danske flådes historie. Om en rivende teknologisk udvikling, fra de træbyggede sejlskibe gennem dampskibenes tidsalder til de moderne skrueskibe. Om mandskabet, deres uddannelse og hverdagen om bord på flådens skibe. Om arbejderne på Holmen og i Nyboder. Om de kongeliges tætte tilknytning til flåden. Om overgangen fra kolonimagt til lilleputnation. Om våben og taktikker og om en flåde og en nation i krig.
150 fotografier præsenteres her for første gang i bogform. Motiverne er humoristiske, dramatiske og i visse tilfælde tragiske. De er øjebliksbilleder fra en næsten 100-årig periode i en stolt dansk flåde – og tilsammen et stykke helt unik danmarkshistorie.

Bogen er skrevet af de to marinehistorikere Søren Nørby og Jakob Seerup.

Impressum und Kontakt

Software © by Hi Web Wiesbaden
Alle Rechte vorbehalten